FAQ om idræt
2. januar 2021

Hvad er bioplast?

Hvad er bioplast? Bioplast er et meget bredt begreb og bruges ofte til at beskrive flere typer plast, f.eks. bionedbrydelig plast og biobaseret plast. Disse plasttyper har alle forskellige egenskaber og karakteristika og derfor også forskellige fordele og ulemper.

Brugen af bioplast diskuteres meget. Giver det muligheder for producenter og importører af emballerede produkter inden for rammerne af en cirkulær økonomi, eller har det flere ulemper end fordele?

Denne artikel beskriver de forskellige typer bioplast i detaljer og besvarer ofte stillede spørgsmål om dette emne.

Forskellige typer af bioplast

Bioplast kan inddeles i to grupper.

  • Komposterbar biobaseret plast
  • Ikke-komposterbar biobaseret plast

Derudover kan man opdele plast fremstillet af fossile råmaterialer i to grupper:

  • Komposterbar plast (herunder PBAT, PCL).
  • Ikke-komposterbar plast (almindelig PE)

Hvad betyder biobaseret, bionedbrydelig og komposterbar?

Udtrykket biobaseret siger kun noget om oprindelsen af det materiale, som plasten er fremstillet af. Denne plast er fremstillet af naturlige materialer som f.eks. stivelse eller sukkerrør. Plasten er ikke nødvendigvis bionedbrydelig eller komposterbar.

 

Her kan du se en affaldspose, som vi producerede for Pinkpop, og som er lavet af naturmaterialer til 97%! 

Noget er bionedbrydeligt, når svampe og bakterier kan nedbryde det biologisk uden at efterlade rester. Når et materiale er industrielt komposterbart, er det bionedbrydeligt på samme måde som bionedbrydeligt. Forskellen mellem bionedbrydeligt og komposterbart er, at komposterbart har en tidsbegrænsning. Nedbrydningen af plast er meget afhængig af miljøfaktorer som temperatur, tilstedeværelse af ilt og vand og tilstedeværelse af mikroorganismer. Plast er (industrielt) komposterbart, hvis det næsten helt forsvinder inden for 12 uger i et industrielt komposteringsanlæg med temperaturer på op til 65 grader. Materialet nedbrydes derefter til vand, metan og CO2. I naturen tager denne nedbrydningsproces meget længere tid.

1. Komposterbar biobaseret plast

Komposterbar biobaseret plast er således plast, der både er lavet af naturligt materiale og teoretisk set forsvinder helt i et komposteringsanlæg. Eksempler er PLA, PHA og PBS.

PLA er en af de mest populære former for bioplast og er fremstillet af mælkesyre fra landbrugsafgrøder som majs og sukkerbrød. Det bruges f.eks. som emballagemateriale til fødevarer og til plastikkrus. Det kan også bruges som blæk til 3D-printere. PLA er industrielt komposterbart, men det tager meget længere tid at kompostere end køkken- og haveaffald. Det betyder, at når folk smider det i køkken- og haveaffaldet, er det stadig tilbage og bliver brændt som restaffald. PLA nedbrydes heller ikke på kompostbunken derhjemme.

PLA kan i princippet genanvendes, men ikke sammen med almindelig plast. Det kan faktisk have en negativ indvirkning på kvaliteten af den genanvendte plast. Så det skal indsamles separat og genbruges på et separat genbrugsanlæg. I øjeblikket sker det endnu ikke i Holland, fordi det med den nuværende lave mængde ikke er interessant både med hensyn til omkostninger og omkostninger pr. miljøfordel. Nu forbrændes det sammen med restaffald med energiudnyttelse.

2. Ikke-komposterbar (delvist) biobaseret plast

Ikke-komposterbar biobaseret plast er plast, der er delvist fremstillet af naturmateriale, men som skal behandles som almindelig plast. Eksempler er bio-PE, bio-PET og bio-PTT.

Baseret på produktionsvolumen bio-PET i øjeblikket den førende biobaserede plast. Bio-PET er delvist biobaseret polyester og har nøjagtig samme kemiske struktur og egenskaber som traditionel PET. Materialet kan derfor udmærket implementeres i produkter uden at skabe problemer for de nuværende genbrugsstrømme.

Almindelig PET fremstilles ved polymerisering af ethylenglycol og terephthalsyre. For at fremstille det nuværende kommercielt tilgængelige bio-PET polymeriseres ethylenglycol fra biobaseret råmateriale med oliebaseret terephthalsyre. I øjeblikket er kun 20% biobaseret, men det giver stadig en miljømæssig fordel med hensyn til CO2-emissioner og udtømning af energiressourcer. Så for at fremstille 100% bio-PET skal terephthalsyre også fremstilles af naturlige råmaterialer. Det er muligt, men meget kompliceret. Forskningen fokuserer nu på at udvikle mere økonomiske produktionsveje og opskalere eksisterende produktionsveje.

3. Komposterbar plast (ikke biobaseret)

Det er oliebaseret plast, som er komposterbar, f.eks. PBAT, PCL og PVA. Disse plasttyper er et fuldt bionedbrydeligt alternativ til polyethylen med lav densitet og lignende egenskaber som fleksibilitet og elasticitet. Det gør det muligt at bruge det til lignende formål som f.eks. indpakning og plastikposer. Ulempen er, at det er ret dyrt og alligevel ikke komposterer så hurtigt som ønskeligt.

PBAT er meget fleksibelt og blandes derfor ofte med stiv biobaseret plast (som f.eks. PLA) for at opnå bedre mekaniske egenskaber. Ren PLA har begrænset anvendelighed på grund af sin fleksibilitet.

PCL bruges blandt andet i den medicinske branche til opløselige suturer.

PVA er elastisk og klæbrig og bruges blandt andet til at pakke opvasketabletter.

Genbrug af bioplast

De fleste bioplaster, med undtagelse af bio-PE og bio-PET, er ikke egnede til at indgå i genanvendelsesprocessen. Det ville påvirke kvaliteten af genbrugsmaterialet negativt.

Visse biobaserede plasttyper, herunder PLA, kan genanvendes separat. Der er en række genbrugsanlæg, der gør dette, men som forklaret tidligere, sker det endnu ikke i stor skala. På grund af den nuværende lave mængde er det ikke interessant både med hensyn til omkostninger og omkostninger pr. miljøfordel. Nu forbrændes det sammen med restaffald med energiudnyttelse.

Der forskes i øjeblikket meget i muligheden for at sortere f.eks. PLA, og hvad omkostningerne, fordelene og de miljømæssige fordele ved dette ville være.

Kompostering af bioplast

Der hersker stor forvirring om de forskellige typer bioplast, og hvordan man skal håndtere dem. Mange mennesker tror, at al bioplast er komposterbar. Som forklaret ovenfor er det ikke tilfældet. Og selv når bioplast er komposterbart, er der stadig problemer i praksis. I øjeblikket hører bionedbrydelig plastemballage ikke sammen med VGF-affald, selv om den bærer et Kiemplant-logo eller OK Compost-logoet (se nederste afsnit). Kun bionedbrydelige plastposer, der bruges i GFT-indsamlingen, er tilladt sammen med dette affald, simpelthen fordi det øger indsamlingen af GFT-affald.

Bioplast, der ender i et industrielt komposteringsanlæg, forbliver ofte som restaffald og forbrændes stadig. Og hvis plasten komposteres med tiden, reducerer den kompostens kvalitet.

Det blev fint illustreret i et afsnit af De Monitor for nylig. Mange virksomheder, institutioner og organisationer, herunder staten, investerer mange penge og kræfter i at købe og indsamle f.eks. bioplastkopper separat. Afsnittet i De Monitor viser, at det straks bliver lagt i restaffaldet af de grunde, der er nævnt ovenfor.

Interessant nok viser en endnu nyere undersøgelse fra Wageningen Food & Biobased Research (WUR), at komposterbar plast sagtens kan behandles i den nuværende GFT-affaldsbehandlingsproces. Dette går imod alle hidtil kendte praktiske eksempler. Og det ændrer ikke ved, at det forringer kompostens kvalitet. I den forstand er bioplast også en kilde til forurening i denne regenereringsproces.

Den største misforståelse er, at bioplast nedbrydes naturligt, når det ender i naturen. Ligesom almindelig plast tager bionedbrydelig plast årtier om at blive nedbrudt i miljøet. Og det tager meget længere tid i havet end på land. Det er koldere, det brygger ikke, og der er ingen bakterier til at nedbryde denne type plast. Det giver derfor lige så mange gener i havet som normal plast. Stemplet "bionedbrydelig" ser ud til at gøre folk mere tilbøjelige til at lade det ligge i naturen i den tro, at det alligevel vil blive nedbrudt. På den måde kan man sige, at bioplast også "forurener" restaffaldsstrømmen, selv om det i dette tilfælde primært skyldes brugernes adfærd.

Hvad er fordelene ved bioplast?

Den største fordel ved biobaserede plastprodukter er, at man sparer på de fossile ressourcer ved at bruge vedvarende biomasse. Desuden giver fremstilling af biobaseret plast 50 til 100 procent lavere CO2-udledning end andre plasttyper. Desuden er biobaseret og bionedbrydelig plast grundlæggende god til kompostering eller genbrug, forudsat at det gøres på den rigtige måde.

Hvad er ulemperne ved bioplast?

Nogle af ulemperne er allerede blevet diskuteret ovenfor. For eksempel det faktum, at det ikke komposterer hurtigt nok, og at det ikke kan genbruges sammen med almindelig fossil plast. Men den største ulempe ved bioplast er den manglende viden hos en stor del af befolkningen. Hvis det ikke håndteres korrekt, kan det forårsage forstyrrelser i de nuværende processer.

Men bioplast har mange fordele. Forskningen i nye former og anvendelser er i fuld gang. Hvis efterspørgslen efter bioplast stiger, f.eks. på grund af miljøafgifter på konventionel plast, vil det føre til stordriftsfordele. Det kan skabe effektivitet i produktionsprocessen og dermed en faldende pris.

Hvilket symbol bruges til at betegne bioplast?

Til sidst nogle symboler, som du kan genkende bioplast på.

Symboler for bioplast

Seedling-logoet og OK Compost-logoet har samme betydning. Produkter med dette logo er industrielt komposterbare. Logoerne vises på poser, ærmer og bakker af komposterbar plast. Kun komposterbare poser (med Kiemplant-logo eller OK Compost-logo) til at samle din GFT i må lægges i GFT-beholderen. Anden komposterbar emballage og komposterbare produkter skal i restaffaldet. Det skyldes, at det ikke er klart, om gennemløbstiden i det industrielle komposteringsanlæg er lang nok til at nedbryde komposterbar plast ordentligt inden for den tid. Emballagen skal heller ikke på kompostbunken derhjemme, hvor sådanne materialer heller ikke nedbrydes godt.

OK Home Compost-logoet garanterer, at produktet er egnet til hjemmekompostering.

biobaseret

OK's biobaserede logo angiver, om et produkt består af fornybare materialer. Det har fire niveauer, fra emballage, der består af mindst 20 procent (en stjerne), til emballage, der består af op til 80 procent (fire stjerner) fornybare materialer. Logoet siger ikke noget om emballagens komposterbarhed.

Har du spørgsmål til denne artikel?

Har du spørgsmål til brugen af bioplast? Så kontakt en af vores erfarne medarbejdere ved hjælp af kontaktformularen nedenfor. Du vil derefter modtage et svar så hurtigt som muligt.

Team Image

Vores kolleger vil med glæde hjælpe dig!

Vores team af eksperter er klar til at besvare dine spørgsmål og hjælpe dig med at finde de bedste bæredygtige emballageløsninger.

Tag kontakt til os
Spørgsmål til billedet

Svar på spørgsmål
til ofte stillede spørgsmål

Find svar på ofte stillede spørgsmål om vores bæredygtige emballageløsninger og -tjenester.

Ofte stillede spørgsmål
Theo Schilder
Direktør for forretningsudvikling

"*" indikerer påkrævede felter

Fornavn og efternavn**

Vi er glade for at kunne hjælpe
Kom i kontakt med os

Vi bidrager aktivt til at levere bæredygtig plastemballage af høj kvalitet og værdsætter åben kommunikation med vores kunder, leverandører og partnere. Uanset om du har spørgsmål om vores produkter, vil vide mere om vores bæredygtighedsinitiativer eller er interesseret i at arbejde sammen, er vi klar til at hjælpe dig.

Team Image

Vores kolleger vil med glæde hjælpe dig!

Vores team af eksperter er klar til at besvare dine spørgsmål og hjælpe dig med at finde de bedste bæredygtige emballageløsninger.

Tag kontakt til os

Se også

PPWR og den frosne fødevareindustri: hvad skal du vide? illustration
Love og regler
19. februar 2025

PPWR og den frosne fødevareindustri: Hvad skal du vide?

Hvorfor FFS-emballage bestående af PE/PA er et problem i PPWR-billedet
FFS
19. februar 2025

Hvorfor FFS-emballage bestående af PE/PA er et problem inden for PPWR

Ofte stillede spørgsmål om PPWR og IQF-pakning ved hjælp af FFS-billede
FFS
19. februar 2025

Ofte stillede spørgsmål om PPWR og IQF-pakning gennem FFS