folie, som der henvises til i denne artikel, henviser til fleksibelt plastemballagemateriale. Formelt set betragtes et emballagemateriale som fleksibelt, når det har en tykkelse på op til 250 mikrometer. Valget af materiale afhænger hovedsageligt af anvendelsen, kundens specifikke krav og undertiden producentens produktionskapacitet. Mange års yderligere optimering af emballagen har betydet, at der nu er uendelige variationer. Denne variation gør genanvendelse til en udfordring i sig selv, og vi forstår, at der opstår usikkerhed blandt vores kunder om, hvorvidt det materiale, de bruger som emballage, kan genanvendes eller ej.
I teorien kan næsten alle plasttyper genbruges separat. Alligevel forsøger vi at skelne mellem ca. 2 typer:
- Folies som er teknisk moderat til godt mekanisk genanvendelige og;
- Folies som er teknisk meget begrænsede eller ikke mekanisk genanvendelige.
(Læs alt om det her) Mekanisk genbrug).
Men selve materialets genanvendelighed er ikke den eneste betingelse, der afgør, om en folie vil i sidste ende blive genanvendt. Det skyldes, at der er en række andre faktorer, som stadig kan gøre genanvendelsen vanskelig. Det gælder bl.a. graden af forurening, materialets størrelse, type og omfang af tryk, tilstedeværelse af tilsætningsstoffer (farve, calcium, flammehæmmer osv.), tilstedeværelse af klistermærker, tape og etiketter osv. En sidste vigtig betingelse er, at genbrugsinfrastrukturen skal være skræddersyet til det specifikke materiale. Hvis det i sidste ende ikke adskilles fra en større blanding af materialer, fordi den rigtige teknologi ikke er til stede, genanvendelsesprocessen er for dyr eller kompliceret, eller der simpelthen ikke er noget marked for det, vil det sandsynligvis stadig blive forbrændt eller deponeret.
Folies som er moderat til godt mekanisk genanvendelige
Disse er hovedsageligt Folies med en enkel struktur (mono-materialerne) og derefter især Folies som er fremstillet af plast, der tilhører polyolefingruppen, såsom polyethylen i forskellige tætheder (LLDPE), LDPE, MDPE og HDPE) og polypropylen (selvom PP er lidt mindre optimalt genanvendeligt end PE).
Folies som er meget begrænsede eller ikke mekanisk genanvendelige
Monomaterialer, der består af andre plasttyper som PET, PS, PVC eller PA, genanvendes i øjeblikket ikke med særlig stor succes. Det samme gælder for flerlagsemballage, der består af forskellige materialer, som f.eks. er lamineret sammen, eller hvor materialet er pådampet (såkaldte multimaterialer). Tænk f.eks. på chipsposer, der ofte består af PP med aluminium, eller bake-off-sandwiches, der er pakket i en kombination af en fleksibel bakke med folie, hvor materialerne PET, PE, PVdC, PA og EVOH alle er brugt sammen i den ene emballage. Fordi emballagen ikke kun består af én type materiale, er det allerede vanskeligt for sorteringsudstyret (eller for sorteringspersonalet) at adskille pakkerne korrekt i første omgang. Dernæst skal de materialer, der bruges i emballagen, adskilles fysisk fra hinanden. Det skyldes, at materialerne ikke blandes/blander sig godt med hinanden, hvilket vil resultere i genbrug af dårlig kvalitet. Men det er for kompliceret og/eller ikke økonomisk rentabelt at adskille materialer, der sidder fast på hinanden.
Naturligvis kan den teknologiske udvikling med tiden gøre det muligt at genanvende flere materialetyper bedre. Hvis du ønsker at designe mere cirkulær emballage nu (design til genbrug), er rådet at foretrække polyethylen, når du vælger materialer. Men overvej altid miljøpåvirkningen i hele livscyklussen. Hvis PE f.eks. ofrer for meget på holdbarhed eller indholdsbeskyttelse, så er mere cirkulær ikke nødvendigvis mere bæredygtig.
Faktorer, der afgør, om en folie kan genbruges med succes
Hvis du nu har en emballage, der er lavet udelukkende (eller for det meste) af PE, betyder det desværre ikke, at den naturligvis er meget genanvendelig.
KIDV's genanvendelsestjek af fleksibel emballage skelner mellem godt genanvendeligt, rimeligt genanvendeligt, begrænset genanvendeligt og ikke ønskeligt eller ikke genanvendeligt. Beslutningstræet ser på indsamling, forstyrrende materialer, barrierer under sortering og barrierer under genanvendelse. Det, der stadig mangler i genbrugstjekket, men som er relevant i praksis, er typen af forurening og graden af forurening.
Kort sagt, emballage er kun affald godt er genanvendeligt, hvis det er ren PE-emballage, der er større end A4-størrelse og fri for alle former for urenheder, såsom etiketter, ikke-vaskbare klæbemidler, tilsætningsstoffer (såsom barrierer, belægninger og fyldstoffer) og metaldele. I princippet udgør alle tilsætningsstoffer derfor en potentiel yderligere barriere for genanvendelse. I praksis er der næsten altid et eller flere tilsætningsstoffer. De mest almindelige tilsætningsstoffer som f.eks. etiketter og klistermærker påføres ofte først senere i forsyningskæden (f.eks. i distributionscentret eller i butikken). Det gør hurtigt emballagen mindre genanvendelig, eller det gør hurtigt slutresultatet (genbrugsmaterialet) af lavere kvalitet.
- Indsamling og forstyrrelser
Ifølge genanvendelsestjekket hører net (f.eks. til appelsiner og løg), medicinemballage og emballage til småt kemikalieaffald til restaffald og vil derfor ikke blive genanvendt som plast. Desuden skal materialet først og fremmest være fri for forstyrrende stoffer som oxo-nedbrydeligt materiale, PVC, elastomerer, silikoner og ikke-plastiske materialelag for at blive genanvendt.
- Barrierer under sortering og genbrug
Trinene i den mekaniske genanvendelsesproces af fleksibel emballage består normalt af sortering (automatisk eller manuel), knusning/makulering, vask, adskillelse, tørring, smeltning, granulering og afkøling og tørring igen.
Især er affaldets størrelse en vigtig faktor i sorteringsprocessen. Jo mindre affaldet er, jo sværere er det at genkende og adskille under sorteringen, og det er derfor, det kaldes A4-størrelse.
Tilføjelser i folie kan forringe genanvendeligheden af flere grunde. For eksempel kan sort farvestof ikke genkendes i nogle sorteringsanlæg, så det ender hurtigt i den blandede fraktion. Tilsætning af calciumkarbonat (et almindeligt anvendt fyldstof) har f.eks. den yderligere effekt, at det øger materialets vægtfylde. PE er normalt lettere end vand, så ved hjælp af en almindelig flydesink-separationsproces fjernes alle tungere materialer (såsom PA og PVC) fra hovedstrømmen. Hvis PE også er blevet tungere end vand gennem en betydelig tilsætning af calciumcarbonat (eller et andet additiv), vil materialet stadig blive fjernet fra hovedstrømmen og ende i restfraktionen. Andre tilsætningsstoffer (f.eks. EVOH eller flammehæmmer) kan have en negativ effekt på kvaliteten af genbrugsmaterialet eller ekstruderingsprocessen, hvis indholdet er for højt (> 5% bruges nu ofte som tommelfingerregel).
Spor af (papir)etiketter, klistermærker og limrester forbliver ofte under genbrugsprocessen og har en negativ effekt på kvaliteten af genbrugsmaterialet, genbrugsprocessen og/eller ekstruderingsprocessen. (Læs mere om ekstrudere).
Metaldele, som f.eks. hæfteklammer, kan forårsage metaldetektering under sorteringsprocessen, så hele emballagen allerede ender i den blandede fraktion. Hvis metaldele finder vej til de videre procestrin, vil de også skabe problemer der. Tænk på slitage og blokering af knive, skruer og filtre og nedetid på linjen på grund af metaldetektering,
- Forurening
Selvom meget af plastaffaldet kan rengøres ordentligt ved kold eller varm vask, er det i praksis ikke alt affald, der accepteres, og uanset materialet finder det stadig ofte vej til forbrændingsanlægget. Tænk på:
- svært at vaske fedtede madrester som olie, mayonnaise og smør.
- Madrester, der indebærer risiko for bakterievækst, gæring og tiltrækning af skadedyr, er også uønskede.
- Folies uden for mange fødevarerester, men som har en stærk lugt (f.eks. fiskeemballage), vil ikke blive accepteret af mange forarbejdningsvirksomheder.
- Og hvis der stadig er mange ikke-fødevarerelaterede materialerester på eller i emballagen, f.eks. cement, kalk, sand/jord/grene/kviste, vil det hurtigt føre til problemer under og efter genanvendelsen.
Ud over forureningens art er det allerede graden af forurening, der gør, at affaldet mister sin værdi. Når alt kommer til alt, betaler forarbejdningsvirksomhederne ofte for affaldets vægt. Mere forurening betyder derfor mindre indtægter og flere problemer med at komme af med de resulterende affaldsstrømme.
Hvorfor er mekanisk genbrug vigtigt?
Den vigtigste merværdi kan opsummeres som følger:
- Det hjælper med at forhindre henkastning af affald
- Ved at genbruge materialer skal vi udvinde færre fossile ressourcer fra jorden.
- Desuden har mekanisk genbrug generelt en lavere miljøpåvirkning end produktion af nye polymerer eller den alternative proces med Genbrug af kemikalier.
- Efter mekanisk genanvendelse kan materialerne i sidste ende stadig genanvendes kemisk eller bruges som brændstof til energiudnyttelse. På den måde får man virkelig mest muligt ud af materialet.
Der er dog vigtige forbehold:
For eksempel er genbrug ikke nødvendigvis ensbetydende med fuldt cirkulær. Når alt kommer til alt, kan fleksibel (fødevare)emballage ikke bruges til lignende fødevareemballage efter genanvendelse. Det har primært noget med fødevaresikkerhed at gøre, men det genanvendte materiales mekaniske egenskaber har også ofte sine begrænsninger. Desuden vil emballage, der er farvet eller trykt, for det meste kun blive genanvendt som "spraglede" pellets. Deres anvendelse er derfor mere begrænset. Dette er også kendt som downcycling. Udfordringen er at reducere downcycling så meget som muligt. Det er kun muligt, hvis affaldsstrømmene holdes så rene og adskilte som muligt. Etablering af lukkede kredsløb kan bidrage til dette
Udfordringerne og mulighederne er forskellige fra kanal til kanal og fra region til region. Det, der gælder for husholdningsaffald, gælder ikke nødvendigvis for erhvervsaffald, og indsamlingsstrukturen og den tilgængelige genbrugsteknologi kan variere fra land til land (eller endda fra region til region/kommune). Emballageaffald fra virksomheder (ofte sekundær og/eller ikke-fødevarerelateret emballage), f.eks. detailhandel, logistiktjenesteudbydere og produktionsvirksomheder, er ofte forurenet i mindre grad, og da der normalt er værdi i affaldet, er strømmene ofte allerede rimeligt godt adskilt ved kilden. Genanvendelsesprocenten er betydeligt bedre end den gennemsnitlige statistik viser for disse strømme, som alligevel let udgør en tredjedel af det samlede plastemballageaffald. Inden for disse strømme er udfordringerne ofte mindre og mulighederne større. For emballage, der ofte ender som husholdningsaffald (eller PMD), er det derfor mere komplekst at afgøre, hvilke ændringer der kan være effektive. Ud over at engagere en emballageekspert kan det også hjælpe at konsultere genbrugsvirksomheder for husholdningsaffald som Attero eller GP Groot eller endda kontakte forskerne på Wageningen University & Research med deres omfattende viden om materialestrømme.
Der sker en løbende teknologisk udvikling (f.eks. afblegning, deodorisering, finere sortering osv.), og salgsmarkederne ændrer sig konstant. Derfor er genbrugsmulighederne også i konstant udvikling. Derfor kan visse indsigter i denne rapport også være forældede på kort sigt.
Design til genbrug (design af emballage, der kan genbruges optimalt) bør ikke være et mål i sig selv. Hvis man ved at konvertere fra laminat til ren PE må ofre for meget på holdbarhed eller beskyttelse af produktet, må man undersøge, om skiftet vil give miljømæssige gevinster på bundlinjen.
Design til genbrug er ikke det samme som anvendelse af genbrugsmateriale. Hvis meget mere emballage kan genanvendes, men markedet for genbrugsmateriale halter bagefter, vil den faktiske genanvendelse stadig være begrænset. I fødevareapplikationer er det vanskeligt at bruge genbrugsmateriale, men der er stadig mange applikationer, hvor meget mere genbrugsmateriale kunne behandles. Det kræver opmærksomhed fra forarbejdningsindustrien og emballageindustrien på den ene side, men det rigtige økonomiske incitament er også nødvendigt. Så længe primære råmaterialer kan konkurrere stærkt med sekundære råmaterialer på prisen, vil brugen af sekundære råmaterialer halte bagefter.
Udskiftning af laminater med genanvendelige folie
For et stort antal emballageapplikationer ser vi, at laminatet perfekt kan erstattes af en ikke-lamineret PE-variant med fremragende genanvendelighed. Et eksempel er emballage til frosne fødevarer, f.eks. grøntsager, frugt og chips. Vores særlige (FFS folie) PE-folie med ekstra stivhed kan give emballagen den ønskede stivhed, uden at man behøver at gå på kompromis med produktets beskyttelse og holdbarhed. I mellemtiden kan vi bruge denne folie kan også leveres i en variant, der kan behandles på varmeforseglingssystemer uden problemer og modifikationer.
Spekulerer du på, hvilken rolle KIVO kan spille i at gøre din plastemballage mere bæredygtig?
Hvis det er tilfældet, bedes du kontakte vores produktspecialist Mike Bakker via nedenstående kontaktoplysninger.
Mail: mbakker@kivo.nl
Tlf: 0610621323
Du kan også udfylde kontaktformularen nedenfor! Så får du svar så hurtigt som muligt.
info@kivo.nl
0299 398800
