Genbrug af kemikalier

Genbrug af kemikalierhvordan fungerer det? Når folk taler om genbrug, handler det ofte om mekanisk genbrug. Når plast anvendes ud fra et økonomisk og (miljø)teknisk synspunkt (f.eks. flerlagsstrukturer af polymerer med forskellige smeltepunkter) ikke kan genanvendes mekanisk til de krævede standarder, så kan kemisk genanvendelse (genanvendelse af råmaterialer) tilbyde løsninger. Følgende artikel giver konkrete eksempler på denne type situationer.

Kemisk genanvendelse indebærer, at man ændrer den kemiske struktur af plastaffald og nedbryder det til de oprindelige byggesten (polymerer, monomerer eller atomer), som udgør plasten. Det kan bruges til at fremstille ny plast samt produkter som kemikalier eller brændstoffer. Der skelnes ofte mellem fire forskellige teknikker:

• Solvolyse (opløsning)
• Depolymerisering
• Pyrolyse (krakning)
• Gasning

Disse processer nedbryder plastaffald for at producere syntesegas (syngas) og flydende og halvflydende produkter. Nye depolymeriseringsprocesser kan omdanne nogle typer plast tilbage til monomerer for at producere ny plast.

Kemisk genbrug er i det globale søgelys lige nu. Store aktører som BASF, Shell og Sabic foretager investeringer, regeringer giver tilskud, og kemisk genbrug forventes ligesom mekanisk genbrug at stige betydeligt i fremtiden.

I øjeblikket bliver kun 20% af alle plasttyper genanvendt. Kemisk genanvendelse vil sikre, at langt højere genanvendelsesmål kan nås, og drømmescenariet ser således ud:

• Mekanisk genbrug 40% (til al plast, ikke kun emballage).
• Kemisk genbrug 15% lukket kredsløb og 25% længere kredsløb.
• Biobaseret plast 20%

Denne artikel diskuterer fordele og ulemper ved kemisk genbrug af plast og ser på mulighederne og udfordringerne ved denne relativt nye udvikling.

Fordele ved kemisk genbrug

Omkring 50 procent af plastemballageaffaldet fra husholdninger og virksomheder bliver i dag genanvendt mekanisk. De nuværende teknikker og anlæg er ikke i stand til at genanvende alle typer plastemballage. Kemisk genanvendelse kan være med til at forhindre, at plastaffald ender i forbrændingsanlæg eller på lossepladser, når det ikke er egnet til mekanisk genanvendelse. Eksempler på fordele ved kemisk genanvendelse i forhold til mekanisk genanvendelse er:

• Tilsætningsstoffer, duftstoffer og farvestoffer kan adskilles fra emballagematerialet.
• Kombinerede materialer og plast i en pakke kan adskilles.
• Det giver flere muligheder for at anvende genbrugsmateriale i emballage i fødevaresektoren.
• Med kemisk genbrug er det muligt at opnå en meget højere genbrugsprocent.
• I det lange løb er der en høj CO2-reduktion.
• Kemisk genbrug kan give plast et bedre image

Affaldsstrømme til kemisk genbrug

Baseret på ovenstående muligheder for kemisk genbrug er følgende plaststrømme velegnede til kemisk genbrug:

• Sorterede monostrømme, der er for forurenede eller vanskelige til mekanisk genbrug

PVC-emballage og -laminater, som f.eks. chipsposer, er vanskelige at genanvende med konventionelle teknikker. PET-emballage uden for flasker og flakoner, som f.eks. bakker og bægre, er også vanskelige at genanvende mekanisk. Det skyldes bl.a., at de forskellige lag er svære at adskille og har forskellige smeltepunkter. Og når det gælder PET-bakker, er det ofte umuligt at skelne mellem fødevare- og nonfood-emballage. KIDV anslår, at det drejer sig om ca. 30 kt om året.

• Plast, der svigter under sorterings- og genanvendelsestrin

Det samlede affald fra genbrugskæderne udgør ca. 52 kt om året. Det er 14% plastemballage fra husholdninger. Meget større er den del af plasten fra kommunerne, der blandes med restaffald og til sidst forbrændes. Det beløber sig til 195 ktons (51%). På nuværende tidspunkt er dette endnu ikke tilgængeligt for kemisk genanvendelse, men tendensen til mere eftersortering og forsortering på affaldsenergianlæg betyder, at noget af denne strøm i sidste ende vil ende hos genanvendelsesvirksomheder. Det vil også gøre det muligt at genanvende dette affald kemisk igen.

• Blandede plaststrømme

En stor del af den indsamlede husholdningsplast ender efter sortering i strømmen af "blandet plast". Når det genanvendes mekanisk, bruges det hovedsageligt til at lave bænke, fliser og borde. Dette er også kendt som lavkvalitetsgenbrug. Kemisk genanvendelse af disse blandede strømme kan give produkter af højere kvalitet, og disse processer kan også score bedre på CO₂-emissioner.

• Plast med tilsætningsstoffer, duftstoffer og farvestoffer

Konventionel vask eller mekanisk genanvendelse kan ikke fjerne lugt og farvestoffer fra plast. Derfor kan emballage, der genanvendes mekanisk, heller ikke bruges i fødevareindustrien. Magnetisk depolymerisering, som er en form for kemisk genanvendelse, fjerner farvestoffer og andre forurenende stoffer. Det giver et råmateriale af høj kvalitet, der svarer til det fossile råmateriale til plast. Det gør det muligt at genanvende plastemballage til fødevareemballage.

Ulemper ved kemisk genbrug

Kemisk genbrug er endnu ikke udbredt. Mange virksomheder er stadig i udviklingsfasen. Lovgivningsmæssige barrierer betyder, at kommunerne ikke har noget incitament til at engagere sig i kemisk genanvendelse. For eksempel sker der kun genanvendelse, når resultatet genbruges som råmateriale i fremstillingsindustrien, og ikke når resultatet af de kemiske behandlingsprocesser bruges som energi eller brændstof. Desuden gælder indsamlings- og sorteringsgebyrer i øjeblikket ikke for plastemballage, der behandles af en kemisk genvinder. For at opnå yderligere udvikling er det vigtigt at skabe lige konkurrencevilkår med mekanisk genanvendelse, hvor sådanne gebyrer derfor gælder.

En anden ulempe er, at de affaldsstrømme, der kræves til kemisk genbrug, stadig skal være renere end tidligere antaget. Især teknikkerne med høj CO2-reduktion stiller også højere krav til affaldets kvalitet. Mange nye initiativer til kemisk genanvendelse fungerer perfekt i laboratorieskala med rene materialer som input. Men praktiske tests med forurenede affaldsstrømme, der er vanskelige at genanvende mekanisk, er langt fra en succes. Og de ønskede renere inputstrømme finder allerede ubesværet deres afsætning andre steder.

Teknikker som forgasning og pyrolyse har mindre strenge krav til affaldsinput, men disse teknikker opnår også lavere CO2-reduktioner.

Desuden er kemisk genbrug ofte omkostningstungt på grund af forbehandling, den nødvendige mængde energi og de nødvendige kemikalier/katalysatorer.

Som producent af plastemballage holder vi nøje øje med udviklingen og deltager i samtaler om Genbrug af kemikalier.

KIVO er i øjeblikket kun i stand til at genbruge hår - og affald fra tredjeparter - mekanisk på vores genbrugsanlæg. REKS. Men KIVO er langt fremme med at udforske mulighederne for at bruge kemisk genbrug. Læs mere her mere om de lukkede kredsløbsløsninger, som vores genbrugsanlæg tilbyder.